Hjerne–tarm-aksen – når kroppen taler med sig selv

Der er mange kvinder, som i overgangsalderen opdager at de spiser det samme som før – men reagerer anderledes. Maven bliver mere følsom. Søvnen bliver mere sårbar. Stress mærkes tydeligere i kroppen. Appetitten ændrer sig. Nogle oplever oppustethed, andre mindre mæthed, flere cravings eller en følelse af, at kroppen ikke længere samarbejder på samme måde som tidligere.

I mange år ville man have betragtet disse ting som adskilte problemer. Fordøjelse var fordøjelse. Søvn var søvn. Humør var psykologi. I dag ved vi, at kroppen arbejder mere sammen end det. En af de mest interessante opdagelser i moderne fysiologi er erkendelsen af, at hjernen og tarmen er i konstant samtale. Dette system kaldes hjerne–tarm-aksen.

Tarmen er mere end fordøjelse

Vi tænker ofte på tarmen som et sted, hvor mad bliver nedbrudt og næringsstoffer optaget.

Men tarmen er også et hormonorgan, et immunorgan, et sanseorgan og en del af nervesystemet. Den indeholder millioner af nerveceller og har sit eget lokale netværk af neuroner – det enteriske nervesystem.

Nogle kalder det populært “den anden hjerne”. Det betyder ikke, at tarmen tænker. men det betyder, at den registrerer, bearbejder og sender information videre (Furness, 2012).

Hver gang du spiser, starter en samtale. Når mad rammer tarmen, begynder den næsten øjeblikkeligt at sende beskeder. Den fortæller hjernen at der er energi på vej, om der er protein eller sukker, hvor meget der er spist og om kroppen bør være sulten eller mæt. Dette sker blandt andet gennem hormoner som: GLP-1, PYY, CCK og ghrelin.

Disse hormoner påvirker ikke kun appetit, men også energiniveau, motivation, belønningssystem, stofskifte og mæthed (Müller et al., 2019)

Vagusnerven – kroppens informationsmotorvej

En af de vigtigste forbindelser mellem tarm og hjerne er vagusnerven. Den fungerer som en slags kommunikationslinje mellem organer og hjerne. Interessant nok går en stor del af signalerne ikke fra hjernen til kroppen – men den anden vej - fra kroppen til hjernen.

Det betyder, at det kroppen registrerer – fordøjelse, mæthed, uro, inflammation – bliver en del af den måde hjernen oplever verden på (Bonaz et al., 2018).

Måske er det derfor, vi intuitivt siger “Jeg har en dårlig mavefornemmelse.”

Tarmbakterier – små medspillere, ikke dirigenter

Et område der har fået enorm opmærksomhed, er tarmens mikrobiom. Vi bærer billioner af bakterier i og på kroppen, som hjælper blandt andet med nedbrydning af fibre, produktion af metabolitter og påvirkning af immunsystemet.

Nogle bakterier producerer stoffer, som kan påvirke signalveje relateret til blandt andet serotonin, GABA og inflammation.

Men her er det vigtigt at bevare proportionerne. Forskningen understøtter ikke idéen om, at bakterier alene bestemmer humør eller personlighed. Det ser snarere ud til, at mikrobiomet er én af mange medspillere i kroppens reguleringssystem (Cryan et al., 2019).

Hvad sker der i overgangsalderen?

Overgangsalderen påvirker: appetitregulering, stofskifte, søvn, inflammation og tarmfunktion.

Forskere er begyndt at interessere sig for noget, der kaldes estrobolomet. Estrobolomet er den del af tarmens bakteriesammensætning, som er med til at påvirke omsætningen af østrogener i kroppen. Det er et nyt forskningsfelt, men tanken er interessant: At hormoner påvirker tarmen – og tarmen samtidig påvirker hormonerne (Baker et al., 2017).

Det kan være en endnu en del af forklaringen på, hvorfor nogle kvinder oplever ændret appetit, mere oppustethed, større stressfølsomhed og mindre stabil energi i overgangsalderen.

Når stress sætter sig i maven – og maven påvirker stress

Hjerne–tarm-aksen virker begge veje. Stress kan ændre tarmbevægelse, fordøjelse, mikrobiom og sultsignaler. Stress – eller et belastet nervesystem - kan føre til nedprioritering af fordøjelse, skabe oppustethed og reducere optag af næring. Hvis man kigger på forskning i irriteret tyktarm (IBS), som 1 ud af 6 danskere lider af, finder man at stress og traume tidligt i livet er relateret til udvikling af IBS. Omvendt kan tarmforstyrrelser påvirke søvn, energi, smerteoplevelse og følelsesmæssig belastning. Det betyder ikke, at symptomer “sidder i hovedet” – men at kroppen hænger sammen.

Hvad ser ud til at støtte en sund hjerne–tarm-akse?

Forskningen peger ikke på én mirakelløsning. Men nogle mønstre (som efterhånden ikke overrasker) går igen:

• regelmæssig søvn

• tilstrækkeligt protein

• kost rig på fibre

• fysisk aktivitet

• stressreduktion

• mindre ultraforarbejdet mad

Interessen for probiotika og psykobiotika vokser, men evidensen er endnu ikke stærk nok til brede anbefalinger.

Det vigtigste at tage med sig omkring hjerne–tarm-aksen er, at kroppen ikke arbejder i adskilte rum – men i sammenhæng.

Appetit er ikke kun viljestyrke. Stress er ikke kun tanker. Fordøjelse er ikke kun maven.

I overgangsalderen bliver det ofte bare mere tydeligt end før - Kroppen taler med sig selv. Og nogle gange er det første skridt ikke at kontrollere den – men at begynde at lytte.

Referencer

• Baker JM et al. The estrogen–gut microbiome axis. Trends Endocrinol Metab. 2017.

• Bonaz B et al. The vagus nerve at the interface of the gut–brain axis. Front Neurosci. 2018.

• Cryan JF et al. The microbiota–gut–brain axis. Physiol Rev. 2019.

• Furness JB. The enteric nervous system. Neurogastroenterol Motil. 2012.

• Müller TD et al. Gut hormones and energy homeostasis. Endocr Rev. 2019.